Jeg beskytter dine personlige oplysninger
Jeg beskytter dine personlige oplysninger
Når du kontakter mig med en forespørgsel vedrørende reiki-healing eller indisk hovedmassage, får jeg adgang til persondata om dig. Og du kan føle dig helt tryg ved, at jeg lægger stor vægt på beskyttelse af dine personlige oplysninger.
Persondata, som jeg håndterer
1. Navn, mailadresse og eventuelle andre kontaktoplysninger, som jeg modtager via mail eller telefon/sms.
2. Oplysninger om personens helbred kan forekomme i forbindelse med navnet.
3. Normal mailkorrespondance med såvel klienter som kolleger.
4. Visitkort indeholder også persondata, selvom man kan mene, at det jo netop er meningen med dem, at de skal spredes. Men det betyder jo ikke, at man giver sit samtykke til at lande på markedsføringslister og lignende.
Sådan håndterer jeg dem
1. Navn og mailadresse lagres i mailprogrammets adressebog. Fakturaadressen lagres i en separat fil et andet sted på harddisken samt i mit bogføringssystem. Normalt gemmes telefonnummer kun i mailkorrespondancen, det oprettes kun med dit navn i telefonen, hvis vi har jævnlig telefonkontakt.
2. Mailkorrespondance opbevares i 5 år jf. bogføringsloven i Danmark.
3. Visitkort lagres i en aflåst skuffe/arkivboks, markeres med dato og krydsmakuleres efter et år.
Hvad gør jeg ikke med dine oplysninger
Jeg sender ikke reklamer. Jeg videregiver ikke dine kontaktoplysninger.
Dine rettigheder
Du kan altid bede om at få oplyst, hvilke oplysninger jeg har om dig. Du har ret til at bede mig om at slette alle dine persondata. (Men visse typer data er jeg lovgivningsmæssigt forpligtet til at opbevare i 5 år). Du har også ret til at bede mig om at opdatere de oplysninger, jeg har om dig (jeg håber tilmed, at du gør det!).
Risikoanalyse vedrørende persondatahåndtering
Min håndtering af persondata indebærer meget lav risiko for individers frihed og rettigheder (altså den type, der kan føre til diskriminering, identitetstyveri eller bedrageri, økonomiske tab, skadelig rygtespredning, eller som er en krænkelse mod fortrolighedspligt/tavshedspligt). Computeren og netværket, som disse oplysninger lagres på, beskyttes på betryggende vis med antivirusprogram, firewall og et sikkert mailprogram.
Mail lis@oellgaard.dk ● Telefon +45 5086 0555
23. maj 2018